Hestens fordøjelse

Munden

Fordøjelsen starter i munden, hvor foderet bliver findelt, tygget og malet. Hestens spyt opbløder foderet, så det nemmere fordøjes i tarmsystemet. For at hesten kan tygge og forarbejde foderet optimalt, er det vigtigt at have fokus på om hestens tandsæt fungerer tilfredsstillende. 

Man bør derfor være opmærksom på, om hesten har tandspidser, der gør det smertefuldt at tygge foderet. Særligt ældre heste kan drage nytte af at få foderet blødt op. Tandsættet begynder ofte at være slidt ved 20 års alderen, hvorefter der tygges med rodfladen. 

Hestens spyt har til opgave at opbløde foderet således, at dets passage gennem spiserøret og den videre fordøjelse lettes gennem tarmsystemet. Ligeledes indeholder hestens spyt bikarbonat, der kan neutralisere den mavesyre, som hesten konstant producerer. Det er derfor vigtigt, at hestens fodres med et foder med et højt indhold af fibre for at mindske risikoen for mavesår.
 

Spiserøret

Fra munden fortsætter det tyggede og opblødte foder nu ned gennem spiserøret og videre ned i maven. Det er her specielt vigtigt at være opmærksom på, om der fodres med fodermidler, der udvider sig. når det kommer i kontakt med vand – f.eks. roepiller og grønpiller. Det er vigtigt, at disse fodermidler opblødtes og suger den maksimale mængde væske under opblødningen for at undgå spiserørsforstoppelse.
  

Maven

Hestens mavesæk er meget lille i forhold til hestens størrelse og udgør ca.10 % af tarmkanalens samlede volumen. Mavesækken er designet til løbende at optage små mængder foder. Mavens primære funktion er at producere enzymer og syre for at nedbryde proteiner og kulhydrater. 

Fodrer man med store mængder korn, vil hesten producerer meget syre for at kunne nedbryde kulhydraterne i kornet. Fodrer man i modsætning hertil med mange fibre, vil hestens produktion af syre nedsættes. Jo højere produktion af syre, jo højere risiko er der for at hesten udvikler mavesår. Der kan tilsættes natriumbikarbonat i foderet, der øger niveauet af bikarbonat i maven og derved øger neutraliseringen af mavesyre. Dette reducerer risikoen for mavesår.

Mavesækken er som regel tømt ca.30 min. efter at hesten har spist sit foder. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvor meget foder man tildeler hesten pr. måltid. 2-2,5 kg. er max for hvad en hest på 500 kg. kan udnytte, uden at det passerer ufordøjet videre med risiko for fordøjelsesforstyrrelser. 

Når hesten har foder i mavesækken er det vigtigt at lade den stå ½ - 1 time efter,  da blodet ellers vil trække fra tarmkanalen og ind i musklerne. Dette bevirker at fordøjelsen går i stå, hvilket øger risikoen for fordøjelsesforstyrrelser. Dette gælder særligt, hvis foderet ikke er blevet tømt fra mavesækken, hvilket kan resultere i forgæring, maveoverfyldning og kolik. Heste kan ikke kaste op, hvorfor det ved en evt. maveoverfyldning er vigtigt at kontakte en dyrlæge.
 

Tyndtarmen

I tyndtarmen tilføres galdesalte fra leveren som får pH til at stige. Sammen med enzymer søger de for, at lettilgængelige næringsstoffer spaltes til molekylestørrelse, der via tarmvæggen overføres til blodbanen. Den væsentligste del af næringsstofomsætningen sker i tyndtarmen herunder også optagelsen af spormineraler og størstedelen af foderets calciumindhold.
 

Stortarmen

Stortarmen består af blindtarmen og tyktarmen. Disse tarmafsnit udgør et stort gæringskammer svarende til drøvtyggerens vom. Ved hjælp af mikroorganismer nedbrydes her de strukturrige foderemner, som er passeret ufordøjet igennem tyndtarmen. Bakterierne i stortarmen er meget følsomme over for ændringer i foderrationen. Derfor skal alle foderskift ske glidende.

I blindtarmen produceres tilstrækkelige mængder vandopløselige B-vitaminer og fedtopløseligt K-vitamin, hvis hesten fodres optimalt. Gærkultur tilsat foderet stimulerer de fiberfordøjende mikroorganismer, hvorved der bliver en øget fiberomsætning. Dette mindsker risikoen for forstoppelse, fordøjelsesforstyrrelser og dermed også risikoen for kolik og i værste fald tarmslyng.